mandag den 30. september 2013

2 års fødselsdagsgave

For 1 ugen siden blev vi inviteret til 2 års fødselsdag i lørdags. Altså en invitation med 1 uges varsel, hvis det første var lidt indviklet beskrevet. 
Pigen (moren) ønskede sig hjemmestrik, og når jeg øjner chancen for at gi en hjemmelavet gave griber jeg den. 
Jeg skyndte mig at købe noget garn og gå igang med en Smilla kjole som jeg også tidligere har strikket til Olivia

Jeg strikkede den i str. 4 år til Olivia, og den blev lidt for stor i bærestykket, og lidt for kort (det var nok min utålmodighed der spillede ind der). Ella som skulle have gaven er ca 1 hovede lavere end Olivia, så jeg strikkede den efter str. 2 år. Jeg valgte også 1/2 pindestørrelse mindre og lidt tyndere garn. Og jeg lavede selvfølgelig ikke en strikke prøve. Det resulterede selvfølgelig i en aaalt for lille kjole (så kan jeg lære det) Hvor dumt er det ikke også, både at strikke et str mindre og på tyndere pinde!!!
Jeg var jo i forvejen lidt i tidspres og magtede ikke at trævle op og starte forfra. Så var det jo godt at jeg havde et andet projekt igang til Nicoline, som tyede på at blive aaalt for stor. den blev strikket færdig og passede perfekt i størrelsen til en 2 årig



Olivia lavede også et lille armbånd der røg med i pakken. Moren blev i hvert fald rigtig glad for gaven. Fødselsdagsbarnet fik så mange gaver at hun til sidst var ligeglad med dem, så det var nok ok med en blød gave.

Toppen er model Bella fra babystrik på pinde 3, strikket i højlandsuld fra garnudsalg.dk



Ingen kommentarer:

Send en kommentar