Olivia elsker dukker, og jeg følger hendes eksempel. Vores kærlighed er nok på lidt forskellige stadier. Hun passer og plejer dem jeg skaber dem.
Jeg har lavet lidt om på den hæklede dukke, er blevet mere tilfreds med resultatet, men synes stadig den er meget "grov" i udtrykket, måske fordi jeg hæklede med 2 tråde.
I weekenden var jeg hjemme hos mine forældre. Min mor syede tøj til dukken og jeg finjusterede den. Min mor faldt over Arne & Carlos strikkedukke bogen, en dag på biblioteket. Og jeg forelskede mig fuldstændig i alle de fine dukker, da jeg bladrede i den. De har virkelig nogle krøllede hjerner, de to norske herrer.
Problemet var så bare at jeg ikke kan strikke med strømpepinde, men hvor der er vilje er der som bekendt vej. Og efter mange mange mange forsøg, knækkede jeg koden og kan nu kaste mig ud i dukke strikkeriet. Og til min mands store glæde, kan jeg nu også forsøge, mig med at strikke sokker til ham.
Jeg syede håret på, på en ny måde, så der ikke er nogen skilning, og så har jeg forkortet halsen, så hovedet ikke dinglede så meget
De fantastiske Arne & Carlos bogen, fantastiske udtryk de forskellige dukker har.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar