onsdag den 13. november 2013

Første kjole

Jeg har haft min søde, dejlige, glade og lidt tykke (hun er meget højgravid:)) veninde Lil på besøg idag. Det skulle være en sy-date. Vi fik da også syet lidt, men snakket meget:)

For et par dage siden, opdagede jeg at der faktisk er noget tøj, Olivia mangler - langærmet kjoler. Hun er en høj slank pige og hun er bare så køn i kjole. Så her i vinter halvåret har hun ofte langærmet kjoler og strømpebukser på. Men nu er hun altså vokset ud af dem fra sidste år, og det gav mig en undskyldning for at drøne i Stof & Stil, og købe stof til nye kjoler.



Og her er den så. Jeg synes det var overraskende nemt at sy en kjole. Stoffet er en lækker blød isoli og mønsetret er Onion 20041. 
Jeg har også købt en stretch velour i lilla, der skal blive til en kjole, måske med rib ved håndledet og lidt  smallere ærmer.
Jeg håber at kunne få et billede af modellen iført kjolen i morgen.





Idag fik jeg lækker post fra PompdeLux. Jeg holdte homeparty i fredags, sammen med Nicolines mødregruppe. Og jeg blev selvfølgelig fristet. jeg købte nogle bodyer og strømpebukser, lidt kedeligt men det er nogle gode basis ting der passer til det tøj hun i forvejen har. Lidt palietter blev det også til. 

mandag den 11. november 2013

Madplan uge 46

Så er en ny uge igang, og jeg har fået kreeret en madplan. Det var nemt i denne uge, da vi skal i sommerhus i weekenden og til fødselsdag søndag.

Mandag: Italienske kødboller i tomatsauce (spis dig mæt og glad)

Tirsdag: Chili com carne. Bønner er egentlig ikke LCHF, meeen dem kan jeg altså ikke undvære i en god chili:) jeg mixer som regl opskrifer fra forskellige steder f.eks. her og her. Den endelige opskrift, kommer i dette indlæg i morgen.

Onsdag: Hamburryg med gulerødder og ærter i flødesauce og grønt (vi fik aldrig lavet det i sidste uge)

Torsdag: Vikingegryde med bønnefritter

Fredag: sommerhus. Vi skal have oste/pølse bord, hvortil jeg bager kerneknækbrød og kernebrød (rugbrød uden mel, nemt og lækkert)

Lørdag: Sommerhus

Søndag: Fødselsdag

Vikingegryden skal laves efter en opskrift jeg fik af en veninde idag, den kommer her:

Til 4 personer
2 mørbrad, nakkekoteletter, nakkefilet eller andet skinkekød
2 tsk karry
3 1/2 tsk paprika
1 fed hvidløg
ca. 100 g tomatpure
1/4 l fløde
1/4 l mælk
salt, peber + lidt chili
evt. jævner

Smelt smøret, brun kødet, tilsæt resten og lad det småkoge i 1/2-1 time. Nemt og lækkert:)

Idag har jeg været i stof og stil, og købt en masse lækkert stof - mere om det i morgen

fredag den 8. november 2013

Endnu et par

Da jeg købte stof til Olivias Chris bukser, købte jeg det mønsteret anviste + 10 cm for at være sikker på at have nok. Det viser sig så at der er rigeligt stof i forhold til anvisningen. så der kunne lige blive til et par til Nicoline også. 
Nicoline er en str 74/80 (hun er 76 cm), og str. på mønsteret starter ved str 86, så jeg satsede og syede dem efter str 86, bare uden at lave ekstra sømrum. De passer fint, men der er ikke så meget hængerøv over dem:) Her kommer lidt billeder af dem.






tirsdag den 5. november 2013

Chris bukser

Så fik jeg taget lidt billeder af Chris bukserne.


Jeg havde lidt problemer med at finde ud af, hvordan kilen skulle syes på. Jeg synes ikke at Homemade mønstrene er særligt godt forklaret, for en nybegynder som mig, der er jeg mere fan af Onion. 
Men til sidst lykkedes det mig, og det skal altså se ud som på billedet oven over, det var i hvert fald hvad jeg kom frem til.





Til at sy lommerne brugte jeg Denne tutorial. Jeg havde købt noget lyserødt bindebånd, men da jeg skulle sætte det i bukserne, var det pist væk - jeg mistænker en vis 2 1/2 årig.



Jeg har som alle andre i blogland taget lidt af bredden. 2 cm i hver side, det var måske nok med 1 1/2 cm, og måske ikke helt så meget i benene.
Ellers er jeg ret godt tilfreds med pasformen.

I dag hænger jeg ud i sofaen med hovedepine og øm krop, håber virkelig ikke det er influenza der er på vej!!!
Men det slår mig ikke ud idag, for jeg har liget fået 1 års barselsvikariat på fuldtid 6 km fra hjemmet - jeg kunne ikke være gladere. Jeg arbejder som optiker, og butikstider og små børn er bare ikke den bedste sammensætning, så at jeg ikke oven i skal bruge 1 times transporttid, er jo helt fantastisk… så YAY


mandag den 4. november 2013

Lidt krea

I sidste uge, Spiste jeg morgenmad med min skønne veninde Lil. Vi spiste på Cross Cafe i århus. Morgenmads buffet til 39,-, det er noget jeg kan li, og det var faktisk en rigtig god buffet, med alt man har brug for til morgenmad, yoghurt, æg, brød og pålæg. At en helt almindelig kop filter kaffe så kostede 32,- er en helt anden snak!!

Jeg fik købt ind til at være lidt kreativ (ikke fordi jeg mangler;)) 


Jeg har set Chris bukserne rigtig mange steder her i blogland efterhånden. Og nu skulle de afprøves. De er syet, men de har også allerede været brugt og ligger nu i vaskemaskinen. Der kommer et billede af dem i morgen


Drops holder Alpacadfest resten af året, med 25% på alt Alpaca, det skulle jo udnyttes. At kun 2 af disse nøgler er Alpaca er jo en anden snak…
De to nøgler, som var Drops Nepal, blev til denne hue, til Olivias veninde Emilie. Jeg syes det er noget rigtig lækkert garn at strikke i og er da lidt misundelig på Emilie, så mon ikke jeg skal have lavet en til mig selv også. Måske med pels pompom - Er der nogen der ved hvor de kan købes til fornuftige penge? 




søndag den 3. november 2013

Madplan uge 45

Så fik vi igen lavet madplan, her kommer den kommende uges menu

Mandag: Hakkebøf med smørstegt peberfrugt, rødløg og champignon med aioli
Tirsdag: Wok med kylling, grøntsager og kokosmælk
Onsdag: Hamburryg med ærter og gulerødder i flødesovs og en grøn salat
Torsdag: Laks med fetalåg og salat ( fra bogen Spis dig mæt og glad )
Fredag: PompdeLux homeparty med min mødregruppe efterfulgt af oste/pølsebord
Lørdag: Braiseret svineskank med Blomkålsmos 
Søndag: And

Det var så lidt inspiration til LCHF menuen

Der har ikke været meget tid til at være kreativ i denne weekend, men jeg fik syet lidt i sidste uge som, jeg vil vise frem i morgen.

God søndag aften 

torsdag den 31. oktober 2013

GiveAway

Hos SaJuMe.
Jeg synes de er så finde de billeder:) Skynd jer ind og deltag



onsdag den 30. oktober 2013

"Sy til din baby"-måned

Den fantastisk dygtige Anna Svenning, har startet en lille november udfordring, der handler om at sy, strikke og hækle baby/børne tøj og tilbehør. Jeg har besluttet at deltage, og prøve at sætte mest fokus på at få syet noget til pigerne og dermed få lidt mere træning i det. Lidt strik vil der naturligvis også snige sig med:) 
På Annas blog er der en liste over de 63 bloggere der allerede er meldt til, men hun opdatere listen løbende, så man kan sagtens nå at være med endnu. 

Jeg har allerede købt stof til første projekt, og det skulle gerne startes idag, så det kan blive vist frem en af de første dage i november


torsdag den 24. oktober 2013

1 år

I dag kl 02.55, blev Nicoline 1 år. Det er så stort at holde fødselsdag for sine børn, og jeg glæder mig så meget til, de også selv ved hvad der foregår og kan glæde sig til dagen sammen med mig:) 

Fødselsdagen blev holdt i sommerhuset i sidste uge, så idag har vi haft dagplejen på besøg og ellers bare været hjemme og hygge. Martin læser til eksamen lige nu, så han var også hjemme. Til aften kom vores gamle naboer forbi, og det passede med at de blev og spise. De har 2 piger på 2 og 4 og de leger så godt med Olivia på 2 1/2 - skønt at se.

Til dagplejebørnene serverede vi scrambeld eegs, bacon og pølser. Vi droppede kagen, da de små alligevel ikke gider sidde ved bordet så længe. Til gengæld lavede jeg Disse lækre dadeltrøfler. jeg er ikke normalt vild med dadler (jeg har vist ikke rigtig smagt dem, besluttede mig bare engang for at jeg ikke kan li tørretfrugt!!) men disse trøfler var ret lækre og helt sukkerfri.

Her kommer lige Nicolines liv i billeder so far:) Billederne er stort set alle sammen taget d 24 i hver måned:)





















onsdag den 23. oktober 2013

Efterårsferien

Så blev billederne fra efterårsferien i Søndervig, lagt ind på computeren. 
Mine forældre inviterede os med i sommerhus hele ugen. De havde lejet et hus med pool, så der var god underholdning til børnene:)
Her kommer lige lidt billeder.

Denne lille pige bliver kønnere og kønnere for hver dag og mere og mere charmerende og sjov. Og jeg kan jo kun sige som alle andre mødre "Jeg har har de absolut lækreste unger i hele verden).


Der blev strikket lidt

Og badet en hel masse. Olivia blev så tryg ved vandet at hun svømmede rundt helt alene, med bælte og vinger på selvfølgelig


Min søde lillebror, har det største hjerte når det gælder børn, og han blev da også hurtig, den ellers meget morsyge, Nicolines bedste ven


Fantastisk underholdning at løbe om kap med bølgerne. Og ja Olivia er våd langt op ad anklerne 

Vi holdte familie fødselsdag for Nicoline, det var jo dejlig nemt når vi alle alligevel var samlet. Den store pige bliver 1 år i morgen.








mandag den 21. oktober 2013

Back on track

Hele sidste uge var vi i sommerhus, i Søndervig sammen med mine forældre, min søster og hendes 2 drenge og min lillebror. 
Det var en uge fyldt med hygge, og vi ved jo alle at den danske betydning for hygge er god og lidt for usund mad. 
Så efter en uge med rundstykker til morgenmad og kage resten af dagen, kunne jeg igår tydelig mærke trætheden på min krop, og den oppustede mave er jo heller ikke super tiltrækkende. Det gjorde det bare klart for mig at Low Carb kosten virker, og nu er vi back on track.

Tænkte også at jeg vil genindføre madplanen her på bloggen

Mandag: Kylling med Bacon/champignon sauce og bønnefritter.  opskrift
Tirsdag: Andebryst med flødesauce og broccolisalat.
Onsdag: Flæskesteg med pastinakfritter og råkost
Torsdag: Karbonader paneret i flæskesværd og grøntrester
Fredag: Juicy lucy (burger hvor man lægger et par skiver ost mellem to bøffer og steger den)
Lørdag: Pizza med blomkålsbund
Søndag: Mousakka m. tzatikki

En lille tilføjelse:
Min broccolisalat bestod af:
Broccoli
Bacon
Rødløg
Cherrytomater
Dressing: Mayo, Cremefraiche 38%, dijon sennep, salt og pepper

Rigtig lækkert


     

fredag den 11. oktober 2013

Lidt langvarigt strik

Jeg har kastet mig ud i at strikke en sweater med 3 forskellige farver garn - hold nu op der er noget at holde styr på, og synes det tager laaang tid.

Synes især det er svært ikke at stramme garnet for meget på bagsiden.


Det er snart et år siden jeg købte garnet på drops.dk, og jeg kan godt se nu at der ikke er rød garn nok til 2 ærmer, købte ellers lige det opskriften foreskrev. Hmm, det må bliver noget med at lave rib kanterne i en af de lyserøde farver, det er trods alt "bare" en sovetrøje. Jeg må improvisere undervejs, eller måske skal jeg bare købe et nøgle mere i rød, skal nok alligevel handle lidt når der fra i næste uge er 25% på alt drops alpaca.

For at holde en lille farveskift pause strikkede jeg denne hue til Olivia, af noget garn jeg også købte for lææænge siden, lækkert at få brugt lidt af lageret



Her er en lille DIY:

Garn: passer til pind 4-5
pind: 4,5
forbrug: ca. 1 1/2 nøgle

Slå 88 masker op på rundpind 4,5, strik rib *2 ret, 2 vrang* rundt og rundt og rundt til arbejdet måler 22 cm (passer til min 2 1/2 årige) tag ind, først strikkes vrangmaskerne sammen 2 og 2, på næste omgang strikkes retmaskerne sammen 2 og 2. Bryd garnet og træk snoren igennem de resterende masker, sy hullet sammen, men klip ikke snoren af, da den skal bruges til at sy pomponen på med. pomponen lavede jeg af en skabelon der var ca 9 cm i diameter.
Modtageren var meget glad for resultatet:)


tirsdag den 8. oktober 2013

LCHF i børnehøjde

Siden vi droppede kulhydraterne herhjemme, har børnen stadig fået kartofler og rugbrød. 
I aften lavede jeg pakker af fiskefilet og flødestuvet spinat med dertilhørende blomkålsmos, altsammen fra "spis dig mæt og glad". Blomkålsmosen har vi før fået, hvor Olivia bestemt ikke ville smage. Idag var hun selv med ved køkkenbordet og skulle jo smage mosen til, ligesom mor, og hun var helt vild med det, og jeg havde jo ikke lavet nær nok sådan som hun spiste. Den flødestuvet spinat var et lige så stort hit, og der havde jeg overvejet at lave en fiskefilet til hende uden spinat - godt jeg ikke gjorde det. Nicoline rørte slet ikke sine kartofler idag, men kørte spinat og blomkål ind med fingerne.

Her kommer lige en hurtig beskrivelse af hvordan jeg lavede den meget nemme ret - mængderne var lidt på slump.

ca. 450 g frosset spinat
25 g smør
1 dl fløde
ca 80 g revet parmesan

smelt smør, kom spinat og fløde i, når spinaten er helt optøet kommes osten i og der røres godt. fiskefileter lægges på et stykke bagepapir hver, krydderes med salt og peber og der kommes en klat spinat på, pakkerne lukkes, lægges i et fad og bages ved 200 c i ca 20 min.

kog blomkål, hæld vandet fra, mos det med smør philidelphia og fløde, smag til med salt peber og revet muskatnød.

Bon appetit

lørdag den 5. oktober 2013

Familierytmik

Det er ikke så langhåret som det lyder, eller det kommer an på hvem du spørger, for min mand synes det er meeeget langhåret.
Det er en rigtig sød pige der hedder Vibe, der frivilligt holder familierytmik 1 gang i måneden. Jeg nyder at have pigerne med der hen, det er en dejlig måde at bruge lørdag formiddag på at synge og danse og Olivia elsker det. Hun er faktisk allerede kommet dertil, hvor hun beder mig om at gå væk, hun vil gerne selv danse, og helst helt henne ved siden af Vibe. jeg forsøgte at tage et par billeder af det idag, de blev ikke super, men man får da lidt af stemningen med.

Der bliver raslet


Og spillet harmonika

Det er skønt med sådanne personer der gør noget for lokalsamfundet (ja det lød lidt gammelt og tørt, men man bor vel i provinsen)

fredag den 4. oktober 2013

strikkerod

Jeg har forsøgt at tage et par billeder, modellen er dog ikke så villig efter hun er begyndt at kravle. Det med at hun kravler er nu ret fantastisk, hun er 11 måneder og er først begyndt at bevæge sig rundt nu. Det er så sjovt når de små mennesker selv kan bestemme hvor de vil hen (og til tider lidt frusrtrende for forældrene at de kan netop det).



Jeg er ret tilfreds med begge kreationer.



Mit krearod... 



Fordelen ved at alle igangværende projekter skal være i en lille bitte kasse, er at man er tvunget til jævnligt at rydde op og ikke at have for mange projekter igang ad gangen, så låget kan lukkes:)